Dogwood Arts Festival is a good business opportunity for artist


The Dogwood Arts Festival opened for the 58th time on April 26, 2019, in Knoxville, Tennessee. (Photo: Ida Sejersdal Dreiager)

KNOXVILLE – The weekend of April 26-28, Dogwood Arts Festival gave great exposure to artists. The annual event returned for the 58th time in downtown Knoxville.

According to their website, The festival’s mix of art booths, live music and creative events for kids attracts an estimated attendance of 40,000 to 50,000 people each year. This provides a great opportunity for artists to get their work exposed to a new audience and sell it to art interested festival guests.

Strolling through Market Square and Krutch Park this weekend, the visitors had plenty of different art to look at and choose from. There were booths selling beautiful jewelry, pottery, different kinds of paintings and drawings, leather bags, furniture made from mahogany timber and rope, wooden pens and much more.

Visitors at the Dogwood Arts Festival on April 26, 2019, in Knoxville, Tennessee. (Photo: Ida Sejersdal Dreiager).

The many art booths were accompanied by different food trucks serving everything from corndogs to ice cream and home-made cookies. The sound of chatter from guests mixed with the music from changing live-bands created a pleasant background track to the art viewing.

UTK puts sexual awareness on the agenda


Title IX Coordinator Ashley Blamey speaks about sexual awareness at the Faculty Senate Meeting on April 1, 2019, in Knoxville, Tennessee (Photo: Ida Sejersdal Dreiager)

KNOXVILLE – Monday, The University of Tennessee kickstarted Sexual Awareness Month at the Faculty Senate Meeting. According to a prevalence survey presented at the meeting, 3 percent of students at the university experienced sexual misconduct at least two times in 2017, equaling about 850 students. While that is comfortably under the national average of 12.5 percent, Title IX Coordinator Ashley Blamey underscored that this is still an important issue.

“In this kind of work, we never want to say we’re doing well because, I mean, if even one person has this experience, it’s unacceptable,” Blamey said at the meeting.

Blamey explained that though many people are scared of sexual assaults from strangers, 93 percent of all reported sexual assaults by students at university involved a person they knew. She stressed that the university must be aware of this when it works to prevent sexual assaults.

Senators listens carefully to the speakers at Faculty Senate Meeting on April 1, 2019, in Knoxville, Tennessee. (Photo: Ida Sejersdal Dreiager).

At the Office of Title IX, Blamey said they are working on several things to prevent sexual misconduct and sexual assault, including gathering information and educating students about consent at orientation. She explained how little things such as pushing back against sexist jokes and refusing to accept that anyone “has just always been like that” can help create a better environment.

While Ashley Blamey spoke generally about the state of the university and what is being done regarding the issue, Graduate Research Assistant Brooke Killion talked directly to the faculty senate, explaining what they can do to handle reports from students at UTK.

Climate change impacts the health in Knoxville

By Ida Sejersdal Dreiager

Lisa R. Mason presented “People and Climate Change” at the UT Science Forum, Friday Feb. 15, in Knoxville, Tennessee. (Photo: Ida Sejersdal Dreiager)

KNOXVILLE – Extreme weather caused by climate change impacts people’s health. Strengthening social relations can be part of the solution. These were some of the findings, Lisa R. Mason, assistant professor and director of the College of Social Work PhD program, presented Friday, when she spoke at the UT Science Forum in Thompson-Boling Arena Cafe in Knoxville.

According to Mason, climate change is not just an environmental problem, but also a social one, calling for both technical and social solutions. Mason and her colleagues studied how people with lower and moderate income in Knoxville were affected by climate change. They chose this group because previous studies show that people with less money are usually more affected.

In their survey, 77 percent reported being physically affected by summer heat, while about 57 percent reported that their mental health was affected. The numbers were a little lower for winter extremes, though still significant. Examples of reported health impacts were; slipping on the ice and breaking a wrist, getting less exercise due to summer heat, and depression because it was difficult to get out much during winter.

Social relationships can reduce health impact

Mason found that there was a correlation between social cohesion and physical and mental health. People with strong social relations were less likely to experience health impact from extreme weather. The study did not show why, but other research shows that relationships have a positive influence on our health and are vital in extreme situations. Mason gives an example of a woman bringing fans to the people in her neighborhood during a heat wave.

“Some of it is because of people looking out for each other during extreme times like that. And then another part of it could be that when we feel socially connected, that impacts our mental health, right? And our mental health can impact our physical health. So, there are these loops between different things that can become positive cycles,” Mason said.

Consequently, one of Mason’s recommendation is to “proactively build social capital in the most vulnerable communities.” For example, by getting more people involved in their neighborhood.

The audience for Friday’s Science Forum was a mix of students, faculty and residents in Knoxville. (Photo: Ida Sejersdal Dreiager).

Knowledge can lead to change
Mason hopes that sharing her research at the UT Science Forum and through other channels will help make a difference in solving the problems climate change poses.

“I hope that people take away that addressing climate change has to be done now, and that a really important way is by doing it together,” she said.

Mason encouraged students at the University of Tennessee and people in Knoxville to get politically involved and support initiatives such as the sustainability project on campus.

“The way we are going to change the world is by each of us changing it in our corners,” she said.

Ice skating gives international students a taste of American culture

By Ida Sejersdal Dreiager

Marc Schroeder and Maximilian Gersch from Germany try a children’s toy at the Ice Chalet, Saturday, Jan. 12, 2019, in Knoxville, Tenn. (Photo/Ida Sejersdal Dreiager)

KNOXVILLE – International student from India, Nikhil Nambiar, staggered rather than skated across the ice. Pop music flowed from the Ice Chalet’s speakers almost drowning the sound of skates scraping the ice. Different accents colored the chatter, interrupted by a thud when Nambiar lost control over his skates and fell. He laughed and got back up. Considering this was his first time ice skating, he was not bad at all.

“I did better than expected,” he said.

On Saturday, Jan. 12, the International House at The University of Tennessee went on an American Culture Experience trip to the Ice Chalet in Knoxville. Graduate Assistant Jaime Morales, who organized the trip, said, the International House arranged the event to give the international students an opportunity to learn about American culture.

“I would hope that the ice skating and our other ACE-trips really help international students get another taste or perspective on American culture,” Jaime Morales said.

Tuulikki Harsia from Finland helps Anirban Roy from India, Saturday, Jan. 12, 2019, in Knoxville, Tenn. (Photo/Ida Sejersdal Dreiager)

Even though the event was open for both international and domestic students, most of the students attending were international. This made it difficult to fulfill the International House’s intention of making international and American students socialize.

“It is actually meant to help bridge relationship between international and domestic students,” Jaime Morales said.

However, Morales pointed out that a lot of the other people at the Ice Chalet were American. “So, you can kinda get an idea of American families and American friends, and how they socialize,” he said.

Even though the international students did not get to socialize with many domestic students, they did socialize a lot with each other. The students who already knew how to ice skate helped the ones who did not, holding their hands and skating slowly backwards. The activity gave them a chance to get to know each other in a different way.

“It can be much more fun to do an activity,” said Nikhil Nambiar. “It was a lot of fun. I want to come back again.”

Flere arbejdsgivere skal tage ansvar for at skaffe praktikpladser

Trods manglen på faglært arbejdskraft mangler der stadig 10.000 praktikpladser til erhvervsuddannelserne. Løsningen skal i høj grad findes hos arbejdsgiverne selv.

 Af Ida Sejersdal Dreiager

Arbejdsgiverne skal tage flere lærlinge og praktikanter. Det er den bedste løsning på, at der mangler praktikpladser på erhvervsuddannelserne, mener Dorthe Hindborg, der er formand for fagforeningen Teknisk Landsforbunds afdeling i Østjylland.

Selvom både politikere og erhvervsliv længe har kaldt på flere unge til erhvervsuddannelserne og mere faglært arbejdskraft, mangler der nemlig stadig godt 10.000 praktikpladser ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra august 2018.

Godt for både virksomhederne og arbejdsmarkedet

Det er et problem, som arbejdsgiverne selv skal gøre en indsats for at løse. Også ifølge arbejdsgiverforeningen Dansk Industri.

”Det er simpelthen et spørgsmål om som virksomhed at sikre sig de faglærte, som man skal bruge både nu og fremover. Uddannelse af flere faglærte forudsætter, at virksomhederne opretter praktikpladser og uddanner flere lærlinge. Man kan ikke bero sig på, at nabovirksomheden har uddannet de faglærte, som man selv har brug for. Man må komme ind i kampen,” siger erhvervsuddannelseschef for Dansk Industri, Lone Folmer Berthelsen.

Samtidig får den enkelte virksomhed også noget ud af at have praktikanter.

”Man får nogle dedikerede medarbejdere, som taler godt om virksomheden, og som typisk også gerne vil ansættes. Udover at man løfter et samfundsansvar, så kan man faktisk få meget positivt ud af det som virksomhed,” siger Dorthe Hindborg, formand for Teknisk Landsforbund i Østjylland.


Sara Gangsted / Ritzau Scanpix. At tage praktikanter eller lærlinge kan også være med til at løse den akutte mangel på arbejdskraft.

Selv små virksomheder kan bidrage

Dorthe Hindborg opfordrer selv meget små virksomheder til at undersøge, om de kan blive godkendt som praktikvirksomhed.

”Jeg tror simpelthen, det handler om, at man skal vide, hvad man konkret kan bidrage med som virksomhed,” siger hun.

Der bliver allerede gjort meget for at vejlede virksomhederne i, hvordan de kan tage praktikanter. Dorthe Hindborg fremhæver blandt andet de såkaldte kombinationspladser, hvor to virksomheder kan deles om en praktikant. Det gør det muligt for selv meget små virksomheder at tage praktikanter, og Teknisk Landsforbund opfordrer til, at flere virksomheder benytter sig af den mulighed.




Datavisualisering – opgave

Smileykort – et uddrag af fødevarestyrelsens kontroller i Danmark

Hvor mange skal deles om hallen i din kommune?

Læger og patienter bruger e-konsultationer forskelligt

Der er stor forskel på, hvordan og hvor meget de praktiserende læger bruger e-konsultationer. I nogle kommuner foregår op til hver fjerde konsultation ved lægen over nettet, mens det i andre kommuner kun er hver tiende. 

Af Ida Sejersdal Dreiager

Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix.
I Danmark er det i gennemsnit 16 procent af lægebesøgene, der foregår som e-konsultationer.

I Solrød Kommune er hver fjerde lægebesøg en e-konsultation. I Lolland Kommune er det knap hver tiende. Selvom de to kommuner ligger i hver sin ende af statistikken, er der generelt stor forskel på, hvor meget læger og patienter i de forskellige kommuner bruger muligheden for digitale lægebesøg. Det viser tal fra Danmarks Statistik fra 2017.

Samtidig er der stor forskel på, hvad læger og patienter bruger e-konsultationerne til.

”Inde i samme lægepraksis kan det være forskelligt, hvordan lægerne bruger det. Også borgerne bruger det meget forskelligt,” siger Anette Grønning, der er lektor og ph.d. ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet og leder af et forskningsprojekt om netop e-konsultationer.

Fra prøvesvar til bekymringer

Anette Grønning uddyber, at e-konsultationer ikke kun bliver brugt til at give svar på prøver. Nogle borgere bruger det også til at udtrykke bekymringer og stille spørgsmål.

Ifølge Jeppe Krag, der er chefkonsulent ved Praktiserende Lægers Organisation, er det da også op til den enkelte patient, hvordan og hvor meget man ønsker at bruge det, så længe det er simple henvendelser, der egner sig til e-konsultation.

”Vi ser det som et tilbud til patienten. Der er ikke noget med, at vi synes 20 procent af henvendelserne skal være e-konsultationer. Når det er hensigtsmæssigt at bruge, så skal man gøre det, og når det er mere oplagt at bruge telefonen eller komme ned i klinikken, så bør man gøre det,” siger han.


Konsekvenserne vil fremtiden vise 

Der er endnu ikke nogen klare resultater for, hvilken betydning e-konsultationer har for kvaliteten af behandlingen eller for relationen mellem læge og patient. Derfor kan man heller ikke vide, om den store forskel på brugen af e-konsultationer er et problem.

”Forskellen gør os bare endnu mere nysgerrige på, hvad der så er af fordele og ulemper ved det,” siger Anette Grønning.

De er stadig i begyndelsen af det treårige forskningsprojekt, der skal vise, hvilke konsekvenser de digitale konsultationer har for forholdet mellem læge og patient og munde ud i nogle gode råd til lægerne om, hvordan e-konsultationer bruges bedst muligt.

Jeg forventer at komme et skridt nærmere at være journalist

 Journalist er ikke en beskyttet titel. Eftersom jeg skriver artikler til et blad i Horsens, og eftersom nogle af de artikler faktisk har journalistisk indhold, så kan jeg vel i princippet kalde mig journalist. Det arbejde havde jeg også, før jeg startede på DMJX, men efter at have gået et semester på uddannelsen ved jeg, at jeg ikke er rigtig journalist endnu. Jeg er i hvert fald ikke en rigtig dygtig journalist, og det kunne jeg godt tænke mig at blive. Derfor er min overordnede forventning til dette undervisningsforløb at komme et skridt nærmere at være journalist. Gerne et stort ét.

Alt det, der (stort set) kunne være copy pastet fra min sidste jobansøgning

Mit navn er Ida Sejersdal Dreiager, og jeg er 21 år gammel. Jeg kommer fra Horsens, men nu bor jeg i en lejlighed på Trøjborg sammen med to veninder fra gymnasiet, der læser henholdsvis statskundskab og medicin. Det er ret fedt, for der er både plads til drinksaftener, fællesspisning og tv-maraton, men der er også stor forståelse for eksamensperioder og opgaveskrivning.

Jeg bruger meget tid på sport. Jeg spiller fodbold, og jeg løber næsten hver morgen. Mine weekender går for det meste med familie, fodboldkampe og kærestetid, for min kæreste arbejder som sergent i Oksbøl, så jeg ser ham ikke i hverdagen. Men der er absolut også tid til en fest i ny og næ – eller oftere end det.

Derudover er jeg på andet semester redaktør på Illustreret Bunker, så det kommer nok også til at sluge noget af min fritid.

Jeg forventer at blive udfordret til at blive bedre

Jeg forventer at journalistisk metode 2 vil udfordre med grænseoverskridende og svære opgaver og pressende deadlines. Jeg forventer at skulle have mere fat i nogle andre slags kilder end de erfaringskilder, vi primært boltrede os med på første semester, og jeg forventer derfor at skulle forberede mig til nogle andre typer interviews. Jeg ved, vi vil dykke dybere ned i det kritiske interview, og det, tror jeg, bliver spændende, men svært. Jeg tror også, at det og de andre opgaver og udfordringer vil hjælpe mig til at få min overordnede forventning opfyldt. Den med at blive en dygtigere journalist.

Jeg har holdt sommerferie, men med lidt gymnastik til journalisthjernen

Jeg vil ikke prøve at bilde nogen ind, at jeg har gjort noget vildt for at forberede mig. Jeg har holdt ferie, ladet batterierne op og arbejdet, så jeg kunne få lidt tilskud til min SU. Men jeg har ikke lukket helt ned for hjernen i ferien. Jeg har læst gode skønlitterære bøger med inspirerende fortælleteknik og sprog, og jeg har holdt mig nogenlunde opdateret på nyheder. Desuden har jeg hørt radiodokumentarer med interviews, hvor jeg har beundret de vellykkede, og skældt ud i luften eller til de uheldige familiemedlemmer i nærheden, når intervieweren for eksempel sprang et vigtigt kritisk spørgsmål over eller startede interviewet alt for aggressivt med det resultat, at interviewpersonen nemt slap udenom at svare.

 Jeg bidrager med struktur og stærkt stræbergen

Mine ambitioner for forløbet er ti på en skala fra et til ti. Jeg synes vores studie er verdens fedeste, og jeg vil gerne have så meget ud af det som muligt.

I gruppearbejde vil jeg bidrage med struktur og planlægning og en hulens masse arbejde. Jeg kan godt lide mål og planer for, hvordan og hvornår jeg når de mål (jeg er den type, der altid har en to-do-liste liggende på mit skrivebord). Det vil jeg tage med i vores gruppearbejde og bidrage til, at der kommer en arbejdsfordeling og en plan for, hvad vi skal nå, og hvordan vi skal nå det.

Samtidig er jeg parat til at arbejde for tidligere nævnte højere ambitioner, så I vil opleve et gruppemedlem, der løfter sin del og gerne mere til.

God til grammatik, mindre god til teknik

Fagligt set er mine styrker, at jeg er god til at skrive klart, levende og korrekt. Jeg synes interviews er udfordrende og finder det ofte grænseoverskridende at stille de nærgående, men nødvendige spørgsmål. Men jeg gør det alligevel, og jeg synes faktisk, jeg efter første semester er blevet ret god til at lave interviews. Desuden kan I godt glæde jer til at få en lækker, gennemarbejdet, men ofte også alt for lang feedback fra mig.

Til gengæld er jeg mindre god til layout, klipning af film og andre smarte tekniske tricks. Jeg kan godt gøre det, og resultatet bliver som regel også fint, men det tager lang tid. Jeg er imidlertid klar over, at det er vigtigt at kunne, og derfor er det her, jeg især gerne vil udvikle mig. Det vil jeg gøre ved at påtage mig en masse opgaver, hvor jeg bliver tvunget til at arbejde med layout, klip og teknik, så jeg får øvet mig og også på dette punkt kommer et skridt nærmere at være journalist.

22-årig nægter sig skyldig i brutal kærestevold

I Koldings byret var en 22-årig mand tiltalt for brutal vold og trusler mod sin daværende kæreste. D. 2. maj faldt der dom i sagen.

Af Ida Sejersdal Dreiager

”Han slår! Han slår!” skreg den unge kvinde til en mand i opgangen. Hun turde ikke stoppe, før hun var kommet længere væk fra lejligheden. Det var torsdag d. 1. marts, og luften var kold udenfor. Hun løb, til hun stødte på et ældre ægtepar, som hjalp hende med at kontakte politiet. Hendes ansigt var i opløsning af gråd, makeuppen løb, og hun havde blod på hænderne, fordi hun havde prøvet at tørre næseblod væk. Hun fulgte med ægteparret hen til en butik, hvor politiet hentede hende og kørte hende på skadestuen.

D. 2. maj kl. 13.30 er kvindens ekskæreste, en 22-årig mand, i retten i Kolding. Han er tiltalt for brutal vold og trusler mod hende og for i slutningen af marts at have nikket en fyr en skalle på en bar. Manden tilstår det sidste, men nægter at have slået eller truet sin ekskæreste. Få timer senere afgør retten, om den unge mand skal dømmes.

Vold eller brutal vold?

 Anklageren og forsvareren er uenige om, om manden skal dømmes for vold eller brutal vold. Forsvareren mener, han skal frifindes, for han nægter at have gjort det, hans ekskæreste fortæller. Skal han alligevel dømmes, mener hun ikke, det er alvorligt nok til at være brutal vold.

Anklageren lægger vægt på to argumenter for, at der er tale om brutal vold. At manden klemte om kvindens hals, så hun ikke kunne få luft, og at han slog hende med en fuld plastikflaske.

Men de to ekskæresters forklaringer om, hvad der skete i de situationer, er helt forskellige.

Halsgreb eller holdt fast? 

Manden forklarer i retten, at han ikke greb om den unge kvindes hals. ”Jeg tog fat i hende, sådan her,” siger manden og tager fat i sin egen krave ved skuldrene og trækker den bagud. ”Jeg holdt hende nede og råbte til hende, at hun skulle pakke sine ting og skride.”

Da kvinden senere vidner, er hendes forklaring dog en helt anden. Hun fortæller, at hun lå i fosterstilling på sofaen, mens han slog hende og klemte hendes hals, så hun havde svært ved at få luft.

Samtidig er de to helt uenige om, hvad der skete med plastikflasken. Manden forklarer, at han i vrede var i gang med at smide hendes ting ud af køleskabet og ramte hende med flasken ved et uheld. Kvinden fortæller, at han kastede den på hende med vilje, og at han efterfølgende samlede den op og slog hende i hovedet med den.

De er også uenige om, om manden truede kvinden på livet eller ej.

Beviserne bakker kvinden op

 Det er vidt forskellige historier, der fortælles i retten. Men den unge kvinde blev undersøgt på skadestuen, og her noterede lægerne, at hun havde fået en del skader den eftermiddag.

Rettens sidste vidne er en politibetjent. Han fortæller, at kvinden havde mærker på halsen, en stor bule i hovedet, og at hun var oprevet og bange, da de hentede hende.

4 måneders fængsel

Efter næsten en times votering mellem dommeren og de to domsmænd, bliver manden dømt til 4 måneders fængsel for brutal vold og trusler mod sin ekskæreste og for at nikke manden på baren en skalle. Retten lægger vægt på beviserne fra sygehuset, politibetjentens forklaring, og at manden tidligere er straffet for vold.

”Så det er ikke betinget?” spørger manden.

Har får et nej og ser skuffet ud, men skjuler det hurtigt med et flabet smil. Så snart han får lov, skynder han sig ud af retsbygningen i Kolding. Han vil tage betænkningstid, inden han beslutter, om han anker dommen.




Jeg vil fortælle, at en ung mand blev dømt for brutal vold mod sin daværende kæreste, fordi retten vurderede, at han havde taget alvorlige halsgreb på hende og slået hende med en plastikflaske, selvom han nægtede sig skyldig, og forsvareren mente, det maksimalt burde høre under almindelig vold.